Bisgaard Landskabsarkitekter

Bisgaard Landskabsarkitekter ApS er en lille kreativ tegnestue, som er grundlagt i 2001 i København af arkitekt Steen Bisgaard Jensen. Bisgaard har en baggrund på tegnestuer i ind- og udland samt i undervisning på arkitektskolerne i Århus og København.

Bisgaard Landskabsarkitekter Aps

Værdigrundlag

Bisgaard Landskab er en tegnestue med seks dedikerede ansatte grundlagt i 2001 af landskabsarkitekt Steen Bisgaard. Formålet med vores arbejde er at være med til at skabe rammerne om det gode liv. Vi udvikler landskaber fulde af natur, der både gavner menneskers sundhedstilstand og naturens biodiversitet. Det gør vi ved at afdække stedets potentiale og, på baggrund af denne værdisætning, formulere dets særegne arkitektoniske vision. 

 

Det lokale naturgrundlag danner altid udgangspunkt for vores løsninger. Det betyder, at vores valg af beplantning, materialer og indretning bestemmes af – og i samspil med – årstidernes indvirkning på klimatiske forhold som sol, vindstyrke, nedbør og temperatur. Vi er også altid opmærksomme på at indarbejde håndtering af regnvand som en integreret del af vores projekter. Her fokuserer vi på at udnytte de stadigt stigende nedbørsmængder til at skabe ekstra rekreativ værdi for både vores kunder og slutbrugere.

Vores tilgang til landskabsarkitekturen

Naturgrundlaget er afgørende for, hvordan vi som kultur indretter os på et givet sted. Og landskabsarkitekturen er dybt forankret i stedet. Med udgangspunkt i lokale forhold som rum, klima, identitet og anvendelse forsøger vi at opfange og genfortolke stedets typiske træk. 

 

Vi har stor respekt for den funktionelle og stedstilpassede arkitektur, men ser samtidig også en værdi i overraskende og nytænkende løsninger. Vores fornemmeste opgave at fastholde én gennemgående arkitektonisk vision, som kan favne de mange omskiftelige og, til tider, divergerende ønsker og krav, som afspejler det samfund og den tid, vi lever i. Det gør vi, fordi vi føler et ansvar for at skabe langtidsholdbare, anvendelige og udtryksfulde offentlige rum. 

 

Tilpasningen af vores byer og landskaber til de igangværende klimaændringer er en udfordring, der skal løses på mange planer. Landskabsarkitekturen kan ikke gøre det alene. Men ændringerne udgør dog en unik mulighed for at skabe nye anlæg, hvor havekunstens traditionelle virkemidler spiller en central rolle. Vi arbejder strategisk såvel som konkret med materialer og funktionelle løsninger inden for klimatilpasning i landskabet.

Om tegnestuen

Bisgaard Landskab ejes og drives af landskabsarkitekt MAA MDL, Steen Bisgaard. Steen har erfaring fra tegnestuer i både Danmark, Tyskland og Norge. Han har undervist på landskabsarkitektskolerne i Aarhus og København, hvor han også løbende optræder som censor. Derudover er Steen medlem af redaktionsudvalget for fagtidsskriftet Landskab, som han også bidrager til som skribent.

Ydelser

Bisgaard Landskab arbejder med landskabsarkitektur i alle skalaer og på alle niveauer. Vi er eksperter i den tidlige rådgivning- og analysefase, i design og realisering af offentlige byrum, friarealer i forbindelse med eksempelvis boliger og institutioner, grøn byggemodning, landskabelige masterplaner samt klimatilpasning.

 

Helt konkret tilbyder vi:

Stedsanalyser
Programmering
Idéudvikling
Projektudvikling
Projektering
Udbud
Byggeledelse
Fagtilsyn

Kompetencer

Vores landskabsarkitekter er alle uddannet fra arkitektskolerne eller Københavns Universitet og vi dækker derfor alle facetter inden for vores fag. Virksomhedens størrelse og organisering gør, at Bisgaard Landskab kan indgå i alle typer af samarbejder, og at Steen kan fungere som projektansvarlig for alle tegnestuens opgaver.

 

Se tegnestuens projektliste her.