Bisgaard Landskabsarkitekter

Bisgaard Landskabsarkitekter ApS er en lille kreativ tegnestue, som er grundlagt i 2001 i København af arkitekt Steen Bisgaard Jensen. Bisgaard har en baggrund på tegnestuer i ind- og udland samt i undervisning på arkitektskolerne i Århus og København.

Fælledparken

Fornyelse af Fælledparken Projektet om fornyelse af Fælledparken i København er tildelt tegnestuen, af Københavns Kommune, som en rammeaftale efter at opgaven har været udbudt i konkurrence. Med udgangspunkt i en udviklingsplan, har opgaven været at udføre en rumlig helhedsplan for udvikling af parkens mange delområder, frem til parkens jubilæum i april 2009. Helhedsplanen understreger Fælledparkens meget enkle og robuste landskabelige karakter. Gennem forenkling og rumlig omorganisering fremhæves parkens oprindelige plan med de to store åbne fælleder og kant af lunde som indeholder de mange aktivitetstilbud. Planen indeholder flere delområder der udformes specielt til idrætsaktiviteter, skaterpark med international standard, multiarena, danseplads og opvisningsbane til klubfodbold som de vigtigste. Projektet støttes af A.P. Møllers fond med 154 mio.

 

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse tildelte projektet sin Initiativpris i 2008.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse tildelte projektet årets arkitekturpris i 2012.
Københavns Kommune præmiere projektet for ”smukt gennemført byggeri” i 2013.